Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

Musik vil altid være et fælles anliggende


Når man arbejder med musik er der en samtidighed der ikke i samme grad er til stede i andre fag. Musik kræver derfor en højere grad af fælles disciplin end de fleste andre fag, da blot én der ikke spiller det aftalte eller én ikke er stille i en musikalsk pause har spoleret det musiske øjeblik.
Det er ikke i samme grad afgørende for klassens samlede dansk/matematik/tysk om der én der ikke kan sine remser eller tabeller, da det jo netop ikke er et fælles anliggende.

Alle i lokalet er hele tiden en del af det der foregår – høresansen kan jo ikke slukkes så hvis der spilles ”henne i det ene hjørne” kan det altså høres i de andre hjørner også.

Så når der i musik arbejdes med sammenspil/fælles sang, solo, improvisation, imitation arbejdes der samtidigt med:
  • at lytte – have respekt for både den musikalske form og de musikalske roller (hvem spiller nu – er det mig/ en anden / os alle sammen – eller er der en musikalsk pause = stilhed?) Igennem at lytte til de andres musikalske forslag finder børnene en respekt for både hinanden (om lidt er det jo også min tur) og en erkendelse af at der findes flere ”rigtige” muligheder. Og igennem at lytte til hinanden finder man ind til et fælles udtryk – en uundværlig evne at have i et fællesskab – i et demokrati.
  • udtryk i forhold til indhold, som lærer børnene at kende og sætte navn på forskellige følelser, hvilket jeg synes er afgørende for at kunne fungere optimalt i en gruppe – et fællesskab.
  • Solo præstationer, som for mange børn (og voksne) en stor ting. Jeg har oplevet mange børn (og voksne), for hvem det at skulle dirigere eller spille solo/ spille for og få de andre til at imitere, var den største overvindelse. Men samtidigt ser jeg også at hvis denne opgave gives i en tryg og tydelig ramme, er den til at løse.
Socialt og fagligt løft
Som musiker og musikpædagog har jeg været tilknyttet flere folkeskoler og privatskoler for at give musikmiljøet et løft – en start. Og på nogle fremsynede skoler er det endda efterfølgende blevet til en permanent ordning at have en musikpædagog tilknyttet den obligatoriske undervisning fordi man straks mærker det sociale løft.

Desværre er der ikke afsat ressourcer til at lave udførlige rapporter på dette arbejde som kunne lægges til grund for en rigtig forskning. For det skal bevises ”rigtigt” før man fra politisk side tør prioritere dette fag højt og vi er som musikere og musikpædagoger ikke fagligt klædt på til dette videnskabelige arbejde. Det er dog mit håb at flere skoler vil vælge og prioritere samarbejdet mellem musikfagfolk og lærere, idet det er min overbevisning at netop dette samarbejde kan give et løft både til den obligatoriske/valgfrie musik samt til skolens mere boglige fag.


Se tidligere...