Alletiders Børnekor
Esmaralda fortæller...Det er et stort og krævende projekt.
Der er mange børn, der skal have en god oplevelse og samtidigt lære en masse - både socialt og musikalsk. Børnene har generelt taget godt imod sangene, og når vi synger og danser sammen bliver man fyldt med energi.
Jeg har fået mange god og inspirerende samtaler med de mange børn om venskab, mobning, glæde og sorg, sammenhold og fællesskab.
Fnis...Projektet
I løbet af af dette skoleår har godt 1200 børn fra hele region Midtjyllands 19 kommuner øvet sig på sangene til projektet; Alletiders Børnekor 2010.
Sangene er alle fra min musiske børnebog; Esmaralda og polarheksen Tusnelda.
Alle kommunerne har inden den 25. marts haft besøg af mig og min pianist, som skal få de mange børn til at synge sammen. Hvert besøg er afsluttet med en koncert for på den måde at gøre de mange børn klar til den store fælleskoncert.
For den 25. marts 2010 skal de 1200 børn nemlig atter på scenen i Forum Horsens sammen med Heksen Esmaralda og Det Jydske UnderholdningsOrkester under ledelse af Vagn Egon Jørgensen.
Fællesskabet
Når Alletiders Børnekor træder ned af scenen har de været en del af en fortælling og sunget sange, der handler om at knytte bånd, om at finde modet til at turde at være sig selv, om ikke at finde sig i urimeligheder eller mobning og om at turde give sig selv og bidrage positivt til fællesskabet.
En historie som børnene rigtig gerne vil være med til at fortælle både deres jævnaldrende og deres voksne.
Skønne tegninger
Det er så skønt at få tegninger af børn.For på den måde kan de trods eventuelle sproglige mangler udtrykke sig personligt. Når jeg kommer rundt med min musik er det ofte at der er nogle af børnene der kvitterer ved at forære mig en tegning. det gør mig rigtig glad.
Nu nærmer Alletiders Børnekor 2010 med Heksen Esmaralda sig, hvor jeg kommer rundt i alle kommuner i region Midtjylland. 1200 børn skal jeg møde og jeg vil glæde mig til at der falder et par tegninger af.
Jeg lægger alle disse skønne tegninger på www.esmaralda.dk, så hvis du vil se nogle af dem er du velkommen til at kigge forbi. Her kan du også kigge i kalenderen, måske kommer Heksen Esmaralda i nærheden af jer... Hun elsker at synge og danse med både børn og voksne.
Der var engang...
Der var en gang en lille bille, der hed Marie. Hun boede i den dejligste køkkenhave og hun manglede intet. Her var alle de bladlus, hun kunne ønske sig. Marie kendte alle de andre dyr i haven, og hun var glad for sit lille hjem under skræppebladene.
Men ganske langsomt begyndte haven at visne. Og solen skinnede og skinnede, og man skulle tro at alle var glade. men køkkenhaven visnede helt væk og Marie var nødt til at søge væk for at finde mad.
Hun fløj højt op i luften. "Dernede ligger resterne af mit hjem, " tænkte hun og i det samme kom der et vindpust og tog hende med sig. Vinden kastede hende hid og did, og Marie blev helt svimmel.
Endelig lagde vinden sig og Marie landede på en gren. Hun kunne se ned på den yndigste lille have. "Den er meget lille - men smuk", tænkte Marie. Hun kravlede forsigtigt ned ad grenen.
Her var alt hvad hun kunne ønske sig af mad.
"Her kan ma da kun være glad", tænkte Marie.
Pludselig kom en stor sort bille hen imod hende. "Hvem er du?" brølede den ind i hovedet af hende.
"Marie", sagde hun stille og bøjede hovedet. "Er du ikke klar over at denne del af haven er min?" Den store sorte bille så strengt på Marie. "Nej, jeg kender ikke rigtig det her sted." Marie prøvede at smile, selvom hun blev lidt bange.
I det samme begyndte det at regne voldsomt. Og det lynede og tordnede, så den store bille stak af og gemte sig under en sten. Marie blev så glad. For hun havde sådan savnet regnen.
Hun gik i regnen og kom til nogle store planter, hun ikke kendte. Hun spadserede hen ad et stort grønt blad, og hendes tæer var helt kolde. Pludselig kunne hun se et lille hus med lys i. Hun bankede på døren.
"Kom ind", råbte en stemme. Og Marie listede forsigtigt ind, og så en stor tyk snegl sidde lunt og godt inde i sit hus.
"Du må undskylde at jeg ikke åbnede døren for dig, men jeg er lidt langsom. Forresten så hedder jeg Søren."
"Her bor du rart", sagde hun glad for at komme ind i varmen.
Søren bad hende fortælle hvor hun kom fra og Marie fortalte begejstret historien om sin have, og om hvordan vinden havde taget hende, og at hun egentlig ikke helt vidste, hvor hun var. Og om den store sorte bille, der vist var meget vred.
Søren syntes det lød spændende med alt det Marie havde oplevet.
"Har du lyst til at blive her?" spurgte Søren hende den næste dag, da det var blevet tørvejr og Marie atter stod ude på det store blad.
"Det kunne være dejligt", sagde Marie.
Og sådan gik det til at Søren og Marie blev gode venner. Marie fløj hver dag ud i køkkenhaven og kom hver aften hjem med historier til Søren, der altid sad parat - klar til at lytte.
Lederkursus i Frankrig
I Provence i en lille by, der hedder Cotignac ligger der et hus med navnet; Les Quatre Moulins. Der i smukke omgivelser afholder Claus Møller (Ophavsmand til "Time-management-begrebet") sine kurser i Practical Ledership. Jeg er ofte med som Musikchef - ansvarlig for den musiske dimension - idet musikken rummer så mange metaforer, der på fineste vis perspektiverer teorierne indenfor praktisk ledelse.
Således sikres kurserne også den nødvendige vekslen mellem de forskellige perceptionsformer - auditiv, visuel, kinæstetisk (fysisk) og logisk-matematiske... og ikke uvæsentlig: energiniveauet holdes.
Jeg vil gerne give et eksempel fra Human Entertainment, som min mand og jeg arbejder sammen om.
Fokus, koncentration og nærvær
Når en udfordring skal tages op, kræver det fælles fokus, koncentration og nærvær. Via en professionel dirigent samles energien, alt andet lukkes ude, sindet åbnes og i det øjeblik er man i stand til at lære nyt stof.
Respekt
Den overordnede tese i arbejdet med mennesker synliggøres fuldt ud i arbejdet med musik – alle kan være med – hver fugl synger med sit næb – alle har sin plads – alle er vigtige.
I fællesskab løfter vi, så sangen får vinger.
Humor
Når der skal arbejdes seriøst er humoren med til at give os energi til at fortsætte. Også når det er svært. Latteren, glæ- den og humoren styrker vores korpsånd, og den oplevelse, vi får sammen, beriger vores hverdag i lang tid fremover.
Gentagelse
Når energien skal fastholdes, er videreudvikling et ”must”, som kræver tryghed i et kendt stof/repertoire.
Så kan og tør hver enkelt udtrykke sig personligt i en fælles sammenhæng.
Derfor arrangerer vi også korforløb over flere måneder.
Kultur skaber mennesker med overskud
Mennesker med overskud skaber relationer
Relationer skaber vækst
Læs mere på www.human-entertainment.dk
Se billeder fra kurset i Cotignac her
Læs mere om Practical leadership her
Musik og sprog
Bragt I Modus
Af Lis Agerbæk Jørgensen, journalist.
Musik kan åbne en vej til det danske sprog
Et fælles sprog er en forudsætning for god integration. Det sprog kan musikken
1000 begejstrede publikummer så i foråret Piraterne, en
Hun var tidligere ansat i det store musikprojekt ’Musik til alle’
KLIK på artiklen for at læse den.
VI KAN LÆRE AF HINANDEN
Tina Buchholtz om hvad folkeskolelærere og musikpædagoger kan:
- Folkeskolelærere er gode til at holde hovedet
De er gode til at tage imod input og bruge dem. De
- Folkeskolelærere med musik er ildsjæle, der
- Det er klart, at vi har en anden faglighed end
Jeg har set nødvendigheden af livsglæden. Man kan ikke bare komme med
H.C. Andersen - udgivelse på vej.
Det er ganske vist. Nu er manuskriptet til musical, fortælle-teater og kor-suite afleveret til forlaget. I januar og februar skal musikken så indspilles i studiet, og så er jeg klar til udgivelsen på Dansk Sang.
Her bringer jeg forordet til bogen:
Efter mange års musisk arbejde med børn, voksne, mor/barn fra børnehaver til musikkonservatorier er det min erfaring, at sang og bevægelse er to fundamentale elementer i musikken, der sammen med det rytmiske arbejde bør indgå som en væsentlig del af vores musikpædagogiske arbejde. Det er derfor oplagt at arbejde med musicalgenren, der tillige med giver gode muligheder for samarbejde mellem skolekoret, klasserne og fagene musik, dansk og billedkunst.
Men det vigtigste for mig i alle de år jeg efterhånden har skrevet og instrueret musicals med børn og unge er at de oplever sig selv som en del af en fælles succes. Hvor de, der har evner og mod, forpligtes til at tage de større og krævende roller, og at netop disse har respekt for alle de, der fungerer som vandbærere i ensemblet. Uden den ene - ikke den anden; så bliver det en fælles succes, hvor alle kan glæde sig over hinandens og egne præstationer.
I 2005 - jubilæumsåret for HCA’s fødsel i 1805 – blev jeg bedt om at skrive en musical som skulle opføres af 5. klasser.
Det blev til musicalen; På eventyr med H.C. Andersen, der varer ca. 60 min. og indeholder 3 verdener:
Nutiden; der udspilles i en park, hvor nogle børn kommer for at lege og oplever en statue af HCA bliver levende.
Fortiden; der illustreres af spillede scener fra HCA’s barndom, som kommenteres af HCA og børnene i parken.
Eventyret; Snedronningen læses dels af HCA og spilles og synges på scenen.
I slutningen af musicalen smeltes virkeligheden og eventyrets verden sammen, og forskellige figurer fra flere af HCA’s eventyr kommer ind i parken.
Performance
Det er min erfaring at ikke alle børn (og voksne) er komfortable med at skulle stå på en scene og performe for og med andre. Det kan have mange årsager både personlige , kulturelle og sproglige. Jeg har derfor bestræbt mig på at skrive et stykke, der både tager hensyn til og udfordrer den enkelte elev i en fælles sammenhæng. Stykket indeholder derfor udover de større roller en masse små roller/karakterer med blot en enkelt eller to replikker. Ligeledes er der en del ensemble-optrin (skolebørn, snefnug, blomster, fugle, røvere, optog), hvor eleverne udfylder scenerummet i fællesskab.
Musicalen giver mulighed for at mange børn (80+) er sammen om at skabe et resultat, men en enkelt klasse på f.eks. 20 elever kan sagtens gennemføre stykket med meget få justeringer i forhold til det afsluttende fakkeloptog.
3 i én.
Musical – fortælleteater – korsuite.
Nærværende materiale er bearbejdet således, at det kan benyttes fra 2.–5.(6.) klassetrin, idet der udover manus til musicalen med replikker, sangtekster og regibemærkninger også er en version uden replikker men med tekst til en oplæser/fortæller. (Denne kan indtage skikkelse af H.C. Andersen (HCA) og kan varetages af en eller flere personer.)
Teksten kan således anvendes til fortælleteater, hvor eleverne dramatiserer (mimer) det, der læses op (evt. af læreren), hvilket vil være oplagt i de yngste klasser. Det er muligt blot at opføre eventyret om ”Snedronningen”, hvis man vil dele arbejdet op i flere bidder.
Endvidere har jeg lavet små korsatser til sangene, hvilket gør det muligt for skolekoret og de trænede klasser at opføre sangene som en korsuite. Her kan teksten bruges som simpel oplæsning mellem korsatserne enten af korlederen, dramalæreren eller evt. en skuespiller. Hvis de yngre klasser gerne vil deltage, er det oplagt at lade dem synge melodierne og lade korene – de mere trænede – tage sig af 2. og 3. stemmerne. I øvrigt synes jeg, at det er en fornøjelse at lytte til et børnekor, der virkelig kan synge enstemmigt. Så det er et godt sted at starte.
Musikken og HCA
Endelig er der til de fleste af sangene nogle simple Orff-arrangementer (for xylofon og klokkespil). Jeg har bestræbt mig på, at der så lidt som muligt skal udskiftes stave (Bb og Fis), selvom tonearterne indeholder fortegn. Hvis et stavspil skal udskifte en stav er det markeret i arrangementet ud for den enkelte stemme. Hvis man vil benytte nogle af sangene i sammenspil, er det oplagt at opfordre keyboard- og blokfløjteelever til at doble disse stemmer, og at evt. dygtige elever spiller med på melodierne i det omfang, de kan håndtere det.
Musikken repræsenterer forskellige genrer med udgangspunkt i en skandinavisk sangtradition med afstikkere til pop, latin og jazz.
Den tilhørende cd indeholder alle sangene - også i instrumental-versioner. Cd’en kan således anvendes både som et pædagogisk redskab og som playback i timerne samt til en evt. fremførelse eller bare til at lytte til.
To af HCA’s egne digte er med i musicalen; Hist hvor vejen slår en bugt - med melodi af J. Gebauer, som synges af den HCA som dreng – I Danmark er jeg født – med en nyskrevet melodi i jazz-vals afslutter musicalen. HCA skrev: At rejse er at leve, men han elskede sit Danmark på godt og ondt; Her har jeg rod, her fra min verden går. Ved at slutte med dette smukke digt får H.C. Andersen det sidste ord.
På eventyr med H.C. Andersen er et fleksibelt materiale, der samlet giver mulighed for at arbejde med stemmerne, kroppen, det musikdramatiske udtryk samt flere forskellige musikalske genrer. Det enkelte stykke musik kan tilpasses forskellige grupper med hensyn til alder, niveau, antal osv. Flere af numrene kan tages ud af historiens sammenhæng og bruges i den almindelige musikundervisning uden at det skal munde ud i en færdig forestilling.
Det er mit håb, at På eventyr med H.C. Andersen vil være til inspiration og nytte, og at det vil give såvel børn som voksne lyst til at læse mere om HCA og ikke mindst hans mange historier og eventyr, som rummer så megen visdom, og som har glædet og inspireret så mange mennesker i hele verden.
Musiske hilsner
Tina Buchholtz
Musik kan så meget.
Gennem musikken får vi mulighed for at udtrykke vores følelser og tanker.
Musikken åbner en dør til vores følelser, og vi kan lettere udtrykke vores tanker. Vi bliver også gennem musikken mere modtagelige for budskaber.
Så det er vigtigt, at budskaberne vælges med omhu. Det skal være noget der betyder noget for os selv og vinder genklang hos modtageren.
Efter at have set MGP-2009 i går aftes med min yngste datter bliver jeg endnu engang bekræftet i, at det der betyder mest for børn og unge er venskaber.
Det var endnu engang det alt overskyggende emne. I det emne ligger der for mig essensen af det at være menneske. At man er nysgerrig og derfor er i stand til at møde andre mennesker og skabe nære forbindelser.
Så vi kan godt synes,
at vores børn og unge er flygtige,
at de zapper, at mange af dem har svært ved at holde fokus,
at de har problemer med at koncentrere sig om skolen, faglighed og de mange læringsprocesser,
at de ikke er nærværende, men sms’er, ser videoer på You-tube og chatter på een gang,
og det gør de også!
Men de har stadig indbygget en sund og naturlig søgen mod noget det hæver sig op over alt andet; Venskabet.
For netop i det finder vi nærværet og koncentrationen, så vi kan holde fokus på det væsentlige i en situation.
I venskabet findes legen, alvoren, udfordringerne og glæden.I modsætning til det tvungne samvær, som både arbejde og skolegang jo er (vi har ikke valgt vores "kammerater") er venskabet for mig at se; et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og ikke mindst forpligtelsen.
Forpligtelsen er større end os selv, her er man villig til at gøre noget uselvisk for fællesskabet skyld. Og jeg mener, det er fordi man derigennem kan mærke sig selv og være noget for nogen. Det er også forpligtelsen til at være gensidig loyal. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed.
Jeg tror på, at alle søger de relationer der kan være med til at udgøre kernen i vores liv. Børn ved det instinktivt. Derfor laver de tekster, der rummer budskaber som: Venner for evigt.
Og hvem vil ikke gerne have noget, der er stabilt - altid er der - uanset hvem vi er, hvor vi er, hvor gamle vi er ... for evigt.
Så det vi skal som voksne er at skabe nogle rammer, der gør det muligt for vores børn at indgå i nære relationer også uden for familien. For man kan have en familie, der elsker en nok så meget, bakker op, støtter osv. - hvilket er uvurderligt og en forudsætning for at man lykkes - men det er ikke nok. For venskaber er noget særligt.
Det er så skønt at blive mindet om det af børnene - for de er jo fremtiden. Og hvis det børn og unge satser på i fremtiden er venskaber, så kan verden blive et bedre sted at være. Vel og mærke hvis vi lærer dem at skabe venskaber, der kan rumme for skellige grader af kammeratskab og bekendtskab, så venskaberne ikke er ekskluderende, men giver overskud til at inkludere andre. Ikke nødvendigvis som bedste venner, men som nogen, der også har en ret til at få nogle livsbetingelser - rammer, der gør det muligt at lave gode ligeværdige venskaber - for livet.
Og så er jeg tilbage ved essen af venskabet, som jeg mener også er essensen for sam-eksistens; respekt og en vis grad af overbærenhed overfor sine omgivelser - sine medmennesker.
Så det var dejligt at opleve et MGP, hvor børnene havde fokus - ubevidst eller bevidst - på det at være venner og udvise ordentlighed. Musik kan noget!
Dette indlæg ligger også på: www.esmaralda.dk
Kunstsucces nedlægges
Statens Kunstråd har indtil i år haft mulighed for at dele næsten 10 mio. kr. ud til vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner som har ansøgt om at få en professionel, udøvende kunster tilknyttet i en periode. Støtteordningen, som hedder Huskunstnerordningen, forsvinder næste år, da forslaget til finansloven for 2010 ikke har afsat midler til, at Statens Kunstråd kan videreføre ordningen."
Sådan står der i Nyhedsbrevet fra Statens Kunstråd den 28. august 2009.
En bruger undersøgelse viser at der er 97% tilfredshed, både blandt kunstnerne og blandt vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner. Endnu en gang må børn og unge lægge ikke blot ryg men "ånd" til nedskæringer. Ærgerligt at 10. mill. der er så uendeligt lidt i det store regnskab men gør så stor gavn vælges fra. Ærgerligt når man ved at netop her får man så meget ekstra ud af investeringen. Lærere og pædgoger inspireres sammen med børnene, ny viden og inspiration kan efterfølgende gives videre til kolleger/kammerater. Nye talenter findes og stimuleres, børn og unge kan finder ne sider af sig selv og hinanden.
Det er klart, at et samfund må og skal prioritere sine aktiviteter for at få det samfund man ønsker. Det har vi alle forståelse for.
Men hvis det samfund man ønsker er et samfund, hvor kunst kun sjældent finder fodfæste. Hvor det er helt tilfældigt, hvem der kan udøve, og hvem der kan opleve. Hvis man ønsker at kunsten skal forsvinde som en del af almen dannelse. Hvis man ønsker, at kunst er noget, der hører fortiden til, og hvis man ikke ønsker et samfund, hvor musiske fællesskaber opstår, hvor børn og unge er sammen på tværs af køn, alder, geografi - et samfund, hvor de unges møde med en kunstner giver dem redskaber til at vælge netop deres udtryksform og rolle i det musiske.
Hvis man ønsker et samfund, hvor der ikke opfindes ny kunst, ikke skrives nye sange, ikke laves nye billeder, skulpturer etc. ja så er nedlæggelser af kulturråd for børn, huskunstnerordninger - i det hele taget vedholdende nedskæringer på dette område det helt rigtige.
Jeg kunne nu godt tænke mig at det ikke var sådan. Men at man ønsker et samfund, hvor kunsten har gode vækstbetingelser og er en bevidst anerkendt del af vores almene dannelse. Kunstudøvelse er som en muskel, hvis den ikke bruges kommer den ud af form - sygner hen. Så ærgerligt at børn og unge ikke fortsat kan få sat gang i deres kunst-muskler gennem f.eks huskunstnerordningen. Tilbage er kun at håbe at ildsjælene holder ud, at de kan tænde glædesblus, og at de ikke møder en med en spand vand.
Musiske hilsner
Tina Buchholtz
(Også bragt på www.musiksprogintegration.dk og www.esmaralda.dk)
Release Party i Musikhuset
Esmaralda og polarheksen Tusnelda
og du er hermed inviteret og tag bare dine venner med.
Fri entré.
Heksen Esmaralda synger sange fra den nye bog og fortæller lidt af historien. Med sig har hun pianist Henrik Tue Bjerg samt 6 andre musikere under ledelse af kapelmester Vagn Egon Jørgensen. Der bliver rig mulighed for at møde den tunesiske hattehund Fez, dragen Sikenfred og synge og danse sammen med Esmaralda.
Vi glæder os til at se dig.
Ny Musikalsk Børnebog
Så er det ganske vist.
Den 20. maj udkommer den nye bog og cd om Emaralda; Esmaralda og polarheksen Tusnelda.
En musikalsk historie om at få nye venner og om at ville dele, det man kan og ved, med andre.
Heksen Esmaralda elsker stadig duften af vanillesukker og er vild med at synge, danse og rime. I Heksen Esmaralda får hun endelig den eftertragtede flyvende kost og i denne bog tager hun på sin første flyvetur. Det går bedre (eller værre) end forventet og Esmaralda befinder sig pludselig i nærheden af Nordpolen. Her bliver hun venner med polarheksen Tusnelda og Nanok. Men ikke alle er tilfredse med besøg af fremmede. De grå fjeldhekse vogter over en hemmelighed, som de bestemt ikke ønsker at dele med andre. Men Tusnelda kender en anden hemmelighed...
9 helt nye sange samt Esmaraldas Danseremse - en tango-rap - i en ny indspilning er en del af fortællingen, hvor Esmaralda endnu engang får brug for sine musikalske evner og skøre benspjæt. Det er også en historie om at turde indgå i et ligeværdigt forhold, om at finde mod og styrke til at turde holde af med risiko for at komme til at savne.
