Musikskolen for børn, unge og voksne

Koncerter & Foredrag

TinaBs Musikskole arrangerer koncerter for og med sine elever. Der vil således i løbet af en sæson være nogle små elev-koncerter ved forskellige lejligheder. Hver sæson afsluttes med en stort anlagt fælleskoncert medio juni, hvor alle elever tilbydes at optræde. Derudover vil der være en række forskellige koncerter og foredrag med bl.a. Tina Buchholtz og gæster.

Den Musikalske Ål

Dette foredrag ved Tina Buchholtz er en musikalsk rejse gennem blot nogle af Benny Andersens meritter, sange og digte med fortællinger, oplæsning, musik og fællessang. Foredraget krydres med fortællinger om Tinas personlige møder med dette helt specielle menneske.
Varighed
2x40 min eller 80 minutter samlet
Pris
Pris: 4.100 + transport
Stacks Image 72

Mellem Himmel & Hav

Gennem nye og kendte danske, svenske og franske viser fortælles og berettes der om det der ligger mellem himmel og hav. Tina Buchholtz og Vagn Egon Jørgensen er gode fortællere, så koncerten krydres med historier og anekdoter fra et liv med musikken både på og bag scenen. Som altid, når de to optræder vil der være rig lejlighed for publikum til at synge med på nogle af sangene.
Varighed
2x40 min eller 80 minutter samlet
Pris
Pris: 7.900 + transport
Stacks Image 188

Fra Musicalens Verden

Stacks Image 75
En højskoleaften i musicalens verden. Tina Buchholtz vil akkompagneret af Vagn Egon Jørgensen tage publikum med på en forrygende rejse fra The Sound of Music og My Fair Lady over Forelsket i København og Landmandsliv til Cats, Evita og mange flere, krydret med skønne historier om livet for og bag scenen.
Varighed
2x40 min eller 80 minutter samlet
Pris
Pris: 7.900 + transport

Denne hjemmeside registrerer ingen data om dig, udover hvad du selv angiver via vores kontakt- og indmeldingsformularer. Læs mere om, hvordan TinaBs Musikskole behandler persondata: Persondatapolitik

RapidWeaver Icon

Made in RapidWeaver